Byggeriets Handletank for Bæredygtighed søger konsulent med ansvar for relationer og partnerskaber
Job Overview
Vil du være med til at flytte den grønne omstilling i bygge- og anlægssektoren fra tanke til handling? Kunne du tænke dig at medvirke til at udvikle en indsats, der ikke blot formidler, men åbner en reel dialog og skaber nødvendig forandring i hele sektoren? Hvis ja, så læs med her.
Byggeriets Handletank for Bæredygtighed søger en erfaren kollega til Handletankens programsekretariat, som kan medvirke til at opbygge, sætte retning og skabe en tydelig profil for Handletanken i omverdenen hos partnere, interessenter, fonde, offentligheden og stærkt engagerede virksomheder i branchen.
Om jobbet
Som relations- og partnerskabsansvarlig har du ansvaret for at skabe dialog, formidling og engagement med den omverden, som Handletanken er en del af. Som konsulent i Handletanken indebærer din rolle, at du etablerer de nødvendige kanaler, formater og arbejdsgange, der understøtter indsatsen. Du kommer til at arbejde med et bredt udsnit af discipliner inden for analyse, relationer, kommunikation og formidling. Så det er vigtigt, at du er omstillingsparat og villig til at bringe dine kompetencer i spil i mange forskellige sammenhænge. Du skal medvirke til at sikre, at indsigter fra omverdenen bringes i spil i det vigtige arbejde, som vi i Handletankens programsekretariat løfter i fællesskab på tværs af hele bygge- og anlægssektorens værdikæde.
I Handletanken ser vi det strategiske arbejde med dialog, formidling og engagement som en helt central motor i vores opgaveløsning. Det er et mål, at vi gør mere end blot at række ud. Vi skal sikre, at den omverden, vi er en del af, indgår i tætte og forpligtende samarbejder, så vi kan trække viden og erfaringer ind i arbejdet. Som relations- og partnerskabsansvarlig er du med til at skabe en fælles forståelse af mål og midler, understøtte involvering og løbende kvalificere, fokusere og udvikle de projekter, vi samarbejder om.
Handletankens succes – og din evne til at lykkes i rollen – måles på, om vi formår at etablere en aktiv forbindelse og bro mellem programsekretariatet og de mange bæredygtighedsprojekter, som er igangsat på tværs af byggeriets mange aktører.
Dine opgaver vil bl.a. være at
Opbygge og udvikle en samlet dialog-, formidlings- og engagementsindsats i den partnerskabsmodel, som Handletanken bygger på, med ansvar for kvalitet, sammenhæng og fremdrift.
Opbygge og drive nye og eksisterende kanaler og formater, f.eks. web, nyhedsbrev, lydformater, events samt relevante sociale medier.
Sikre rammer for, at branchen kan dele erfaringer, input og perspektiver via fællesskabet omkring Handletanken.
Omsætte analyser, cases og data til klare og engagerende budskaber, som kan anvendes i branchen såvel som i konkrete bæredygtighedsprojekter.
Koordinere dialog-, formidlings- og engagementsindsatsen på tværs af programsekretariatets tilknyttede projekter.
Tilrettelægge og gennemføre dialog- og formidlingsindsatser i forbindelse med lanceringer, arrangementer og dialogfora.
Rådgive ledelseskollegium og styregruppe om kommunikative og presserelaterede spørgsmål.
Videreudvikle Handletankens digitale udtryk og understøtte opbygningen af en mere selvstændig platform.
Udvikle og tilpasse indhold og formater til forskellige målgrupper, herunder brancheaktører, offentlige myndigheder og strategisk vigtige samarbejdspartnere.
Om dig
Vores nye kollega har faglig indsigt i byggeriet og bæredygtighed. Du besidder stærke kompetencer inden for strategisk udviklings- og formidlingsarbejde og evner at skabe engagement.
Du er et stærkt relationsmenneske, som formår at opfange signaler, mønstre og dagsordener på tværs af branchen og omsætte dem til konkrete indsatser i Handletankens arbejde.
Dertil forestiller vi os, at du:
Kan udvikle formater, der gør komplekse faglige emner tilgængelige og relevante.
Har erfaring fra f.eks. en brancheorganisation, politisk styret organisation, virksomhed eller konsulenthus
Skriver og analyserer klart og sikkert til både topledere, fagfolk og praktikere.
Trives i en rolle, hvor du både udvikler, rådgiver, analyserer og eksekverer.
Om Byggeriets Handletank for Bæredygtighed
Byggeriets Handletank for Bæredygtighed er et branchedrevet initiativ, der samler centrale aktører på tværs af byggeriets værdikæde for at accelerere den grønne omstilling. Handletanken arbejder med de mest relevante problemstillinger og omsætter viden, data og dialog til konkrete projekter og løsninger, der kan løfte branchen i praksis.
Stillingen besættes med reference til chef for regioner og projekter, Esben Mortensen.
Du ansættes i Dansk Industri og indgår i Handletankens programsekretariat.
Er du interesseret?
Så send dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, der giver indsigt i dig og din motivation for at gøre en forskel.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Programleder Christian Baadsgaard Jentzsch. Tlf.: 52 19 60 02 · [email protected] eller Esben Mortensen, Tlf.: 29 49 45 75 · [email protected]
Praktisk Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Samtaler
Første samtaler afholdes 23. januar
Anden samtaler afholdes 27. januar
Make Your Resume Now