Make Your Resume Now

Koordinator til Regionalsupport med blik for detaljer og udvikling

Posted December 18, 2025

Job Overview

Bliv hverdagens vigtige samlingspunkt og sæt dit præg på planlægning, data og samarbejde. Er du nysgerrig, har du flair for styring af arrangementer, og motiveres du af at skabe struktur og effektivitet? Tag ansvar og vær med til at styrke DI’s regionale support, hvor du får en central rolle i at få opgaver til at spille sammen – til gavn for hele organisationen. 

Et job med indflydelse og udvikling
Som koordinator i Regionalsupport i DI får du en spændende balance mellem udviklingsopgaver og driftsopgaver. Du bliver tovholder på den daglige support, men får samtidig mulighed for aktivt at påvirke og forbedre arbejdsgange samt udvikle nye løsninger, der gør hverdagen lettere – ikke kun for dig selv, men for hele teamet og de samarbejdende enheder.

Rollen kræver, at du både kan tage ansvar for rutineprægede administrative opgaver og projektbaserede tiltag, hvor du byder ind med ideer og sætter retning. Derfor bliver din indsats vigtig for, at både eksisterende og nye processer fungerer effektivt og skaber værdi for DI’s organisation, for dine samarbejdspartnere og dine kollegaer.

Dine vigtigste opgaver bliver at

·          planlægge og koordinere arrangementer, årsdage, webinarer og prisuddelinger

·          supportere DI’s enheder med regionale og lokale aktiviteter

·          vedligeholde og opdatere data om foreninger og udvalg i DI’s systemer

·          opdatere hjemmesider og læse korrektur

·          løse generelle og ad hoc administrative opgaver

Er det dig, vi søger?
Vores nye kollega motiveres af at løse komplekse administrative opgaver og trives i et miljø, hvor struktur, samarbejde og udvikling er i fokus. Du er stærk til IT og systemer, arbejder systematisk og kan holde overblikket over mange opgaver på én gang. Vi ønsker dig, som tager ansvar for egne opgaver, engagerer dig i teamet og ikke er bange for at byde ind med forslag til nye løsninger. Du har lyst til at lære nyt, styrke samarbejdet på tværs og bidrage til høj kvalitet for både kolleger og samarbejdspartnere. Din succes måles især på evnen til at sikre struktur, levere effektiv support og indgå aktivt i udviklingen af arbejdsgange. 

Et stærkt team med plads til forskellighed
Du bliver en del af Regionalsupport, som foruden dig består af en leder og 4 engagerede kolleger, der sammen skaber et stærkt fællesskab. Vi prioriterer faglighed, samarbejde og arbejdsglæde, og du kan glæde dig til at få både ansvar og indflydelse i en hverdag, hvor der er plads til initiativ, sparring og nye idéer. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kollegaer i på Rådhuspladsen i København, i Aalborg, i Aarhus og i Vejle.

Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Munk Jørgensen på [email protected].

Ready to Apply?

Take the next step in your career journey

Stand out with a professional resume tailored for this role

Build Your Resume – It’s Free!