Specialist til miljøvurderinger inden for råstofområdet
Job Overview
Vi søger endnu en god kollega til Råstofteamet i Århus – er det dig?
Til vores kontor i Århus søger vi endnu en kollega med speciale inden for miljøvurderinger af råstofplaner og projekter inden for råstofområdet. En kollega, som kender til råstofområdet og brænder for at arbejde med miljøvurderinger, og som har lyst til at bidrage til at vores kunder kan få nødvendige råstoftilladelser i hus.
Dit team
I afdelingen for jord, grundvand og råstoffer bliver du en del af vores råstofteam, der er kendetegnet ved høj faglighed, stor passion for arbejdet med råstoffer i Danmark samt godt kollegaskab med et glimt i øjet.
Desuden kommer du også til at arbejde sammen med lige så engagerede kolleger i vores øvrige teams inden for miljøområdet – biologer, geologer, geofysikere, planlæggere og de mange andre eksperter, som indgår i det tværfaglige samarbejde omkring løsning af vores mangeartede opgaver inden for råstofområdet. Se mere om vores afdeling her: Råstoffer | WSP
Om stillingen
Som specialist inden for miljøvurderinger indgår du i løsningen af projekter med fokus på tillidsfuld rådgivning og vejledning af vores kunder. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Bidrag til udarbejdelse af miljøvurderinger af råstofplaner og konkrete råstofprojekter
Rådgivning af råstofindvindere herunder bl.a. udarbejdelse af ansøgninger, miljøkonsekvensvurderinger m.v.
Rådgivning af myndigheder
Om dig
Du har erfaring med råstofområdet som fagområde, og du har stor lyst til at arbejde specialiseret med miljøvurderinger inden for området. Du forstår de til tider komplekse sammenhænge mellem de miljømæssige hensyn og de lovgivningsmæssige vilkår, og du sætter pris på at arbejde tæt sammen med dygtige og engagerede kolleger, i et uhøjtideligt, hjælpsomt og trygt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle.
Herudover, er der i toppen af vores ønskeliste en forventning om, at du har:
En stor lyst om at arbejde som specialist og projektleder med miljøvurderinger inden for råstofområdet sammen med rigtig gode og erfarne kolleger på vores kontor i Århus
En relevant uddannelse som biolog, geolog, planlægger eller lignende
Erfaring med og solidt kendskab til miljøvurdering
Stærke skriftlige kommunikationsevner
Plads til både ambitioner og mennesker
Hos WSP får du en arbejdsplads, hvor du kan være dig selv – og vokse både fagligt og personligt. Du får adgang til vores globale læringsplatforme WSP Learns og WSP Cornerstone, hvor tusindvis af kurser og læringsforløb giver dig mulighed for løbende at styrke både dine faglige og personlige kompetencer.
Vi ved, at arbejdet ikke er alt. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i både arbejdstid og hjemmearbejde, så der er plads til familie, venner og fritidsliv.
Vi værner om et godt arbejdsmiljø og en stærk social kultur. Du får en buddy ved din side fra start og en leder, der giver dig retning, mening og plads til at udvikle dig. Derudover får du attraktive personalegoder som pensionsordning, sundhedsforsikring, aktiekøbsprogram og gratis parkering.
For os er det vigtigt at være en arbejdsplads, hvor du føler dig velkommen, værdsat og inkluderet.
Sådan ansøger du
Send os hurtigst muligt dit CV, din motiverede ansøgning og relevante dokumenter via vores portal.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig – og vi inviterer løbende kandidater til samtale.
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivervirksomheder og kombinerer ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaseret ekspertise for at udvikle samfund, der skaber værdi for mennesker. Fra lokale rødder til global tilstedeværelse opererer WSP i dag i mere end 50 lande og beskæftiger omkring 83.000 specialister – kendt som Visioneers. Sammen udvikler vi nye løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi, vand samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX: WSP).
#WeAreWSP
#LI-LK1
Make Your Resume Now