Fagleder (el-installationer)
Job Overview
Vi søger en erfaren Fagleder inden for el-installationer til vores kontor i Høje Taastrup. I denne rolle får du mulighed for at rådgive og støtte vores kunder i at gennemføre byggeprojekter.
Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får ansvaret for at lede og udvikle vores kompetencer inden for sikringsanlæg, brandinstallationer samt IT- og teleløsninger. Rollen indebærer både faglig ledelse og strategisk ansvar for at sikre kvalitet og effektivitet i vores projekter.
Du bliver også en del af vores innovationsprogram Future Ready, der hjælper os med at designe til fremtiden og integrere tendenser inden for klima, samfund, teknologi og ressourcer i vores projekter.
Dit team
Du bliver en del af vores afdeling for Installationer, Energi og Indeklima i Byggeri Divisionen. Afdelingen består af engagerede kolleger, der arbejder med bygningsautomatik, CTS, PLC og drift af tekniske anlæg.
Vi løser både mindre specialiserede opgaver og større tværfaglige projekter i samarbejde med kolleger i det globale WSP-netværk. Du vil opleve en kultur præget af samarbejde, faglig sparring og en stærk holdånd.
Du kan se mere om, hvad vi arbejder med her Byggeri | WSP
Dine opgaver
Hos WSP får du opgaver, der både udfordrer og udvikler dig – og du står aldrig alene. Vi løser tingene sammen, og hjælper hinanden, når det er nødvendigt.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Fagledelse og sparring med ingeniører og teknikere
Ansvar for projekter inden for el-installationer og sikringssystemer
Budgetansvar og økonomisk opfølgning på projekter
Bidrag til den faglige udvikling inden for el-installationer og brandtekniske løsninger
Deltagelse i tværfaglige projekter og samarbejde med WSP’s medarbejdere
Personlige kompetencer
Udvikling er en naturlig del af hverdagen hos os – både fagligt og personligt. Vi lærer af hinanden, vi deler viden, og vi bruger vores forskellige perspektiver aktivt.
Vi forestiller os, at du:
Du har en uddannelse som ingeniør, el-installatør eller maskinmester
Du har minimum 10 års erfaring fra branchen
Du har indgående kendskab til:
Sikring: AIA, ADK, CCTV, TVO
Brand: ABA, ABDL, AVA
IT og teleinstallationer
Du har erfaring med ledelse af faglige teams
Du har stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk
Plads til både ambitioner og mennesker
Hos WSP får du en arbejdsplads, hvor du kan være dig selv – og vokse både fagligt og personligt.
Vi ved, at arbejdet ikke er alt. Derfor tilbyder vi fleksibilitet i både arbejdstid og hjemmearbejde, så der er plads til familie, venner og fritidsliv.
Vi værner om et godt arbejdsmiljø og en stærk social kultur. Vores personaleforeninger arrangerer alt fra sommerfester til hyggelige hverdagsaktiviteter, og vi har en lækker kantine med to‑go aftensmad samt massageordning.
Derudover får du attraktive personalegoder som pensionsordning, sundhedsforsikring, aktiekøbsprogram og gratis parkering.
For os er det vigtigt at være en arbejdsplads, hvor du føler dig velkommen, værdsat og inkluderet.
Sådan ansøger du
Send os dit CV, din motiverede ansøgning og relevante dokumenter via vores portal.
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig – og vi inviterer løbende kandidater til samtale.
Om WSP
WSP er en af verdens førende rådgivervirksomheder og kombinerer ingeniør-, rådgivnings- og videnskabsbaseret ekspertise for at udvikle samfund, der skaber værdi for mennesker. Fra lokale rødder til global tilstedeværelse opererer WSP i dag i mere end 50 lande og beskæftiger omkring 83.000 specialister – kendt som Visioneers. Sammen udvikler vi nye løsninger og leverer innovative projekter inden for transport, infrastruktur, miljø, byggeri, energi, vand samt minedrift. WSP er børsnoteret på Toronto Stock Exchange (TSX: WSP).
#LI-FM2
Make Your Resume Now