Make Your Resume Now

Vær med til at sætte sundhed på dagsordenen (studenterstilling)

Posted April 24, 2026

Job Overview

Vil du have et studiejob, hvor du får ansvar og bliver en del af en branche, der er med til at skabe jobs, vækst og flere sunde leveår for borgere i Danmark og resten af verden?

I DI Life Science, som er en del af Dansk Industri, arbejder vi for et sundere Danmark i en sundere verden. Vi har brug for din hjælp til at få vores medlemskommunikation og -events til at spille. Her får du en vigtig rolle i at få det hele til at hænge sammen.

Om jobbet

Du bliver en del af et lille team, hvor der ikke er langt fra idé til handling – og hvor du hurtigt får dine egne opgaver.

Noget af det, du kommer til at lave:

  • Sikre skarpe nyhedsbreve – fra indhold og opsætning til udsendelse

  • Holde vores hjemmeside opdateret og skarp

  • Hjælpe med at få vores events og aktiviteter ud over rampen

  • Arbejde med medlemsdata, overblik og små analyser

  • Foretage interview med medlemmer og udarbejde medlemsportrætter til nyhedsbrev og hjemmeside

  • Være med til at lave indhold til sociale medier – fx medlemsportrætter og små historier

  • Hjælpe kolleger med alt fra præsentationer til eventafvikling

Om dig

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd – men vi leder efter dig, der:

  • Tager ansvar og arbejder godt både selvstændigt og med andre

  • Har sans for struktur og kan holde overblik

  • Har interesse for kommunikation, web og data i praksis (fx overblik, lister og analyser)

  • Er nysgerrig og har lyst til at lære


Du må også gerne være typen, der lige tænker: “det der kan vi gøre smartere”.

Interesse for politik, erhvervsliv og sundhed er et klart plus – men ikke et krav.

Om os

DI Life Science er Danmarks største life science fællesskab med mere end 300 medlemsvirksomheder inden for pharma, biotek, medicinsk udstyr, sundheds-it og hjælpemidler.

Læs mere her: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-lifescience/

Vi er et lille team med højt tempo og en uformel tone. Vi hjælper hinanden i hverdagen og prioriterer, at det både er fagligt spændende og rart at gå på arbejde.

Praktisk

Arbejdstid: ca. 15 timer om ugen (med fleksibilitet ift. studie og eksamen)

Arbejdssted: Industriens Hus, H.C. Andersens Bouelvard 18, 1553 Kbh V.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Peder Søgaard-Pedersen, branchedirektør for DI Life Science, på mail [email protected] eller tlf. 21286755.

Du kan også tage fat i chefsekretær Charlotte Schøler Jacobsen på mail [email protected] eller tlf. 51893214.

Svar så uddybende du kan på spørgsmålene nedenfor og upload dit CV senest onsdag den 13. maj 2026

Samtaler finder sted umiddelbart efter fristens udløb. Tiltrædelse snarest muligt.

Ready to Apply?

Take the next step in your career journey

Stand out with a professional resume tailored for this role

Build Your Resume – It’s Free!