Make Your Resume Now

Kickstart din konsulentkarriere med Deloittes Finance Consultancy Programme

Posted June 03, 2026
Full-time Entry Level

Job Overview

Spændende opgaver venter dig!

Som Analyst (vores titel på nyuddannede konsulenter) i Deloitte Finance Transformation vil du opleve, at ingen arbejdsdage er ens. Du vil arbejde på opgaver, både i form af interim-roller og projektbaserede opgaver, som varierer på tværs af finansdiscipliner (f.eks. operational finans eller forretningsfinans) og industrier (f.eks. offentlige eller private). De første år af din karriere vil du være på mange forskellige projekter og opgaver, så du får mulighed for at udvide din værktøjskasse og bygge på dine finansielle evner.

Baseret på den specifikke kundes behov, kunne typiske opgaver og projekter omfatte:

  • Optimering og transformation af finansprocesser
    (f.eks. controlling, månedsafslutning og rapportering)
  • Transformation og digitalisering af finansfunktioner
    (f.eks. procesoptimering, effektive lukkeprocesser, intern kontrolrådgivning og udnyttelse af teknologiløsninger)
  • Enterprise Performance Management
    (f.eks. analyser, budgettering, prognoser og rapportering)
  • ERP-drevede finanstransformationer og finanssystemimplementering
    (f.eks. skitsering af ERP-strategi, definition af forretningskrav og sikring af konsistent datamigrering)
  • Finansstrategi og driftsmodel
    (f.eks. servicedesign, rollefordeling og resultatvurdering
  • M&A-parathed og finansiel post-merger integration
  • Globale business services-transformationer
    (f.eks. vurdering, udvikling og implementering af delte servicefunktioner og tilpasning af servicelevering til virksomhedsstrategi)
  • Intern forretningsudvikling og ledelsesunderstøttelse
    (f.eks. assistance til tilbud, facilitering af arrangementer og udvikling af materiale for at styrke vores markedstilbud)

Onboarding og læring

I dine første to uger deltager du og dine nye kolleger i vores onboarding-program hvor indholdet er tilpasset dine kompetencer som nyuddannet og designet til at give det bedste grundlag for at kickstarte din karriere i Deloitte. Finance Transformation Bootcamp udvikler dine finansielle kompetencer og praktiske færdigheder, mens Consultant Academy forbereder dig på din konsulentrolle i Deloitte. Med stærkt fokus på sociale aktiviteter og teambuilding får du en glidende overgang fra universitetet hvor du både får bygget op din professionelle værktøjskasse og skabt nye venskaber.

I Deloitte tror vi på livslang læring, og vi forpligter os til at investere i din individuelle udvikling, både professionelt og personligt, gennem hele din karriere. Du vil opleve dette med vores strukturerede læringsprogram, der sigter mod at klæde dig på med de passende færdigheder og det rigtige niveau af kompetencer, der er nødvendige for at lykkes i din rolle.

Citat fra Ida Dybdahl Hammer – Startet 2025
Da jeg startede i Finance Transformation hos Deloitte, satte jeg stor pris på det stærke fokus, der er på læring og udvikling — det var rart at vide, at ingen forventede, at jeg kunne det hele fra dag ét, men at der var plads til at vokse med rollen. Samtidig var der stort fokus på det sociale miljø med mine nye kolleger, hvilket hurtigt fik skabt et støttende fællesskab, som har gjort det nemmere at falde til som ny konsulent.»

Ledelse og kultur

For at understøtte din læring vil du også blive tildelt en Talent Manager som din nærmeste leder og sparringspartner. Din Talent Manager hjælper dig med at sætte den overordnede retning for din rejse i Deloitte og giver vejledning på tværs af projekter for at sikre, at dine individuelle ambitioner og professionelle udviklingsmål bliver opfyldt. Hver karrierevej er unik, og sammen med din Talent Manager får du chancen for at forme din egen.

Vi er en menneskefokuseret virksomhed, og derfor værdsætter vi højt en social, tryg og inkluderende kultur. Vi tilbyder et hav af sociale fællesskab og arrangementer du kan tage del i, som f.eks. løbeklub, saunagusklub og female network.

Ready to Apply?

Take the next step in your career journey

Stand out with a professional resume tailored for this role

Build Your Resume – It’s Free!