Vil du være med til at forme fremtidens rapportering?
Job Overview
Vil du være med der, hvor erhvervslivet og lovgivning mødes? Stiller du jævnligt spørgsmålstegn ved, hvorfor rapportering skal være så komplekst, uanset hvor godt formålet er, og har du erfaring fra regnskab, bæredygtighedsrapportering, eller har du siddet som controller? Så er du måske vores nye konsulent til vores team for regnskab og rapportering.
Vær med til at gøre en forskel
Som vores nye konsulent får du en central rolle i at påvirke og forenkle rammerne for dansk erhvervsliv på regnskab, revision og bæredygtighedsrapportering. Vi tilbyder et job, hvor ikke to dage er ens, og hvor du får mulighed for at bringe dine erfaringer i spil og være med til at sætte retningen for de områder, der passer bedst til dine kompetencer.
I vores afdeling spænder opgaverne bredt – fra direkte engagement med førende standardsættere i Bruxelles og London, gennem hele lovgivningsprocessen i EU og på Christiansborg til praktisk implementering i dansk lovgivning.
Vi arbejder strategisk med f.eks. digitalisering og effektivisering i Danmark og med at formidle viden og fremme god praksis blandt vores medlemsvirksomheder. Derudover bidrager vi til udviklingen af regulering og standarder, både nationalt og internationalt. Endelig står vi bag Årsrapportprisen – en årlig konference, hvor vi hylder de bedste årsrapporter og inspirerer til fortsat udvikling af god rapporteringspraksis.
Sådan bidrager du i hverdagen
Vi søger en ny kollega med en solid forståelse for, hvordan nye regler og reguleringer kan og vil påvirke virksomhedernes daglige rutiner eller rapportering, og du motiveres af og er nysgerrig på at finde alternative løsninger. Du har et stærkt fagligt fundament inden for økonomi og besidder erfaring inden for årsrapporter eller bæredygtighedsrapportering, eller har siddet som controller el. lign.
Dertil ser vi gerne, at du:
· arbejder analytisk, skaber fornyelse og kommunikerer klart, så komplekse budskaber bliver let forståelige.
· evner at evaluere problemer, tilpasse dig forandring og aktivt stille spørgsmålstegn ved det etablerede.
· er en god samarbejdspartner og evner at etablere netværk og skabe alliancer.
· mestrer at omsætte og formidle komplekse tekniske konsekvenser til bl.a. politikere, journalister og medlemsvirksomheder.
· har konkret erfaring fra en virksomhed og kan forstå, hvordan processer virker.
· trives med at være i tæt dialog med virksomheder, ledere og beslutningstagere.
· er en god kommunikator, både mundtligt og skriftligt – på dansk og engelsk.
Om teamet
Du bliver en del af et ambitiøst og engageret team bestående af to kolleger, der prioriterer faglig sparring og udvikling. Vi er forankret i vores afdeling for skattepolitik på syv personer og har et godt og bredt samarbejde med specialisterne i blandt andet de erhvervsjuridiske og skattepolitiske afdelinger. Sammen arbejder vi for at udvikle nye løsninger i et miljø, hvor din mening og din erfaring flytter noget. Vi er et lille, dynamisk team med fokus, der spænder fra medlemskommunikation, kurser/webinarer og til udarbejdelse af høringssvar, internationalt arbejde og aktiviteter, der styrker dansk erhvervsliv. Samarbejde og videndeling er centrale værdier – både internt og med eksterne partnere.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte fagleder Kristian Koktvedgaard på tlf. 2949 4577 ([email protected] ).
Make Your Resume Now