Stig ombord! Befarne skibsassistenter søges til stærkt team hos NCC.
Full-time AssociateJob Overview
Har du lyst til et job med ansvar, stærkt fællesskab og alsidige opgaver? Så er du måske vores nye befarne skibsassistent.
Hos os bliver du en vigtig del af en velfungerende besætning på 3–7 kolleger – et tæt sammentømret team, der arbejder side om side og får hverdagen på havet til at fungere. Her er samarbejde, faglighed og godt humør en naturlig del af jobbet.
Vores skibe indvinder råstoffer fra havene omkring Danmark. Råstoffer, som leveres på vores faste sø-pladser i Esbjerg, Avedøre og Køge samt til eksterne kunder på Falster, i København og Hanstholm. Vi laver ralsugning og sejler i Nordsøen med Esbjerg som basehavn, og i Østdanmark med Køge som basehavn. Du kan forvente at skulle påmønstre på skift i de nævnte havne og være på havet i 2 ugers tørn efterfulgt af 2 ugers fritørn.
Din rolle om bord vil være afgørende for at sikre skibets effektive drift. Din rolle kan for eksempel omfatte:
Almindelig vedligeholdelse af maskineri og produktionsudstyr
Rengøring og klargøring af dæk, lastområder og materiel
Losning af sømaterialer på vores søpladser
Udførelse af svejsearbejde
Madlavning til besætningen
Du vil ikke være alene om dine opgaver om bord. Vi sørger for at introducere dig grundigt til arbejdet, og du vil altid have støtte og opbakning fra erfarne kolleger, så du hurtigt bliver en del af teamet.
Bliv en del af et tæt, familiært team
Besætningerne på vores skibe består af 3-7 besætningsmedlemmer afhængigt af det specifikke skib. Respekt, tillid og ærlighed er nøgleord hos os. Da vi tilbringer 14 dage sammen på vagt, bliver vores kolleger vores anden familie og vi lægger derfor stor vægt på en positiv omgangstone og et miljø, hvor alle bidrager og viser interesse for hinanden, både fagligt og socialt.
Make Your Resume Now