Make Your Resume Now

Team Manager til Netcompanys Application Services

Posted April 17, 2026
Full-time Mid-Senior Level

Job Overview

Kan du drive et team af dygtige og engagerede medarbejdere og ikke mindst skabe en god dialog og relation til vores mange kunder? Så er du måske vores nye Team Manager i vores Netcompany Application Services, hvor du fra første dag vil være med til tage ansvar for leverance og teamledelse.

Arbejdsopgaver og teknologier
I Netcompany leverer vi løsninger til både den offentlige og private sektor. Du vil opleve en ambitiøs, tillidsfuld og ansvarlig kultur, hvor udviklingsmetoden er baseret på et nært samarbejde med kunden og løsningens brugere.

Netcompany Application Services er opdelt i forskellige teams, og som Team Manager vil du have ansvaret for et team af dygtige udviklere samt lede teamets portefølje af kunder og projekter. Teamets leverancer er målrettet løbende videreudvikling på eksisterende løsninger og serviceydelser. Som en del af din ledelsesopgave vil du også blive mentor for nyuddannede Associate Consultants og Senior Consultants.

Som Manager i Netcompany forventer vi, at du har et godt IT-fagligt afsæt og kan påtage dig det overordnede ansvar for leverancernes kvalitet og fremdrift. Derudover skal du kunne indgå i værdiskabende rådgivning og forretningsudvikling hos kunden samt tilbudsskrivning.

Dine arbejdsopgaver kan bl.a. indebære:

  • Ledelse og sikring af projektets fremdrift – oftest med afsæt i agile udviklingsmetoder
  • Ansvarlig for den daglige ledelse, motivation og udvikling af et fast team af medarbejdere
  • Rådgivning af kunden vedr. leverancer enten i forbindelse med videreudvikling af eksisterende løsninger
  • Deltagelse til styregruppemøder med Netcompanys og kundens ledelsesrepræsentanter
  • At indgå i et lederteam med de øvrige Managers og sammen med dem drive vores Application Services afdeling

Om dig
Vi ønsker en Team Manager, der brænder for at levere de bedste løsninger, og som er motiveret af at bidrage til den videre udvikling i Netcompany Application Services. Derudover er du god til at skabe relationer og kan kommunikere klart til både teammedlemmer og kunder om forretningsmæssige aspekter. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har solide IT-faglige kompetencer samt relevant erfaring indenfor IT-branchen
  • Har erfaring med projektansvar for større IT-leverancer, herunder agile udviklingsmetoder
  • Har en god kommerciel forståelse og er en engageret og tillidsskabende personaleleder
  • Afsluttet en uddannelse som IT-diplomingeniør, bachelor i software eller lignende.

Fortsæt din udvikling hos os
I Netcompany har vi fokus på din personlige og faglige udvikling. Vi tilbyder en struktureret karrieremodel, hvor du kan bygge videre på de erfaringer, som du har med dig.

Når du starter hos os, får du en personlig mentor, som vil være din sparringspartner i forhold til din videre udvikling samt personlige og karrieremæssige målsætninger. Den tætte relation til en erfaren kollega i ledelsen giver dig konkret indblik i de forskellige forretningsområder og ansvarsområder som matcher til dine interesser og ønsker.

Derudover deltager du i vores uddannelsesprogram, Netcompany Academy, hvor du tilbydes kurser og seminarer, der alle er skræddersyet til dig, og hvor du er i din karriere. Alle kurser undervises af erfarne Netcompany kolleger, hvilket er med til at sikre, at alt indhold er af høj relevans og bygger ovenpå din faglighed. Deltagelse sammen med kolleger på tværs af virksomheden skaber desuden et solidt netværk og giver dig et godt fundament for din karriere i Netcompany fagligt såvel som socialt.

Bliv en del af et inkluderende fællesskab
I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der til enhver tid er mulighed for sparring.

Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset forskellige baggrunde, identiteter og erfaringer mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.

Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde internationalt med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.

Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.

Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til [email protected]

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund.

Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores rekrutteringsmedarbejdere på [email protected] for hjælp. #LI-SA1

Ready to Apply?

Take the next step in your career journey

Stand out with a professional resume tailored for this role

Build Your Resume – It’s Free!