Konsulent til miljøvurdering
Job Overview
Har du mod på at bringe dine evner, viden og ambitioner i spil, og hjælpe os med at sætte dit fingeraftryk miljøvurdering af fremtidens projekter? Hos Ramboll søger vi en dedikeret og dygtig medarbejder med erfaring indenfor miljøvurdering, og som ønsker at udvikle sine evner i rollen som projektleder. Du vil få muligheden for at udvikle dine evner på spændende og komplekse projekter og arbejde tæt sammen med vores dygtige kollegaer i en organisation, hvor faglig udvikling er kernen i vores arbejde.
Hvis det lyder spændende, så kan dette være en rolle for dig. Bliv en del af vores landsdækkende afdeling Impact Asssesment, som vores nye konsulent og hjælp os med at skabe en bæredygtig fremtid.
Din nye rolle
Som konsulent i vores afdeling bliver du en del af Rambølls danske enhed for miljøvurdering med ca. 80 medarbejdere, der arbejder på Rambølls kontorer fordelt i Jylland og i Ørestad i København.
Din rolle vil især være som projektleder eller assisterende projektleder for opgaver indenfor miljøvurderingsområdet. Du vil spille en central rolle i at sikre, at miljøaspekter integreres i udviklingen og gennemførelsen af forskellige projekter, herunder energiprojekter, infrastruktur, byggeri og meget mere.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- Deltagelse i projektledelsen af miljøvurderingsprojekter fra start til slut, herunder udarbejdelse af projektplan, tidsplan og budgetter samt efterfølgende evaluering.
- Koordinering med tværfaglige teams og samarbejde med eksterne interessenter og myndigheder.
- Bidrage til miljøvurderinger af projekter og planer i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Overvågning af projektudvikling og fremdrift samt håndtering af eventuelle udfordringer eller ændringer.
- Sikring af kvalitet og at arbejdet udføres i henhold til nationale og internationale miljølovgivninger og praksis.
Dit arbejdssted vil blive Aalborg eller Ørestad i København, men du kommer til at samarbejde tæt med kollegaer på tværs af landet, der alle har stor erfaring med miljøvurdering og planlægning. De vil sikre, at du løbende bliver udfordret på et højt fagligt niveau, så du hele tiden udvikler dig. Derudover kan du i Rambøll trække på over 17.000 kompetente kolleger, der er fordelt over det meste af kloden.
Dine kompetencer
Du er uddannet ingeniør, landinspektør, biolog, geograf, landskabsarkitekt, eller lignende. Du har mindst 5 års relevant erhvervserfaring og stærke kompetencer indenfor flere af nedenstående områder:
- Udarbejdelse af miljøvurderinger af projekter og planer samt screeninger.
- Identificering, løsning og vurdering af miljøproblemer i udarbejdelsen af ny projekter.
- Samarbejdsevner på tværfaglige opgaver.
- Kommunikation på dansk og engelsk.
Hvad vi kan tilbyde dig
- Mulighed for at arbejde med spændende og forskelligartede projekter, som ikke blot er fagligt stimulerende, men hvor du også er med til at gøre en reel forskel.
- Et fleksibelt arbejdsmiljø med gode muligheder for at arbejde hjemmefra nogle dage i ugen.
- Investering i din faglige udvikling.
- Ledere du kan regne med, vejledt af vores ledelsesprincipper.
- Et sundt arbejdsmiljø og omfattende medarbejdergoder.
Er du klar til at blive en del af Rambøll?
Send os din ansøgning, inklusiv et opdateret CV.
Vi erkender, at nogle kandidater kun ansøger, når de opfylder alle krav. Men passion og potentiale vejer ofte tungere end et perfekt CV, og Rambølls læringskultur kan hjælpe dig med at vokse i rollen. Så hvis denne rolle lyder som noget for dig, men du ikke opfylder alle kravene, så opfordrer vi dig til at ansøge alligevel. Måske passer du perfekt til denne eller i en anden rolle i vores afdeling.
Ansøgningsfrist: 10.11.2025
Har du lyst til at søge stillingen, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder for miljøvurdering Sine Thrane Hansen (Aarhus / tlf 5161 4870/ [email protected]). Vi behandler ansøgninger og indkalder til jobsamtaler løbende.
Arbejd med bæredygtig forandring hos Rambøll i Danmark
Rambøll er en global arkitektur-, ingeniør- og management consulting-rådgivningsvirksomhed. Vi er en fondsejet organisation med mennesker i fokus, grundlagt i Danmark. Vi tror på, at formålet med bæredygtig forandring er at skabe en verden, hvor både natur og mennesker trives. Det er vores udgangspunkt – og det er det som vejleder os i vores arbejde. Vores historie er forankret i en klar vision om, hvordan en ansvarlig virksomhed skal agere, og åbenhed og nysgerrighed er en vigtig del af vores kultur. Rambøll i Danmark består i dag af mere en 4000 medarbejdere fordelt på 12 kontorer. Rambølls eksperter leverer innovative løsninger på tværs af Byggeri, Transport, Energi, Vand, Management Consulting, Miljø & Sundhed og Arkitektur & Landskab.
Ligestilling, Mangfoldighed og Inklusion
Ligestilling, mangfoldighed og inklusion er grundsten i vores kultur. Hos Ramboll tror vi på, at mangfoldighed er en styrke, og at forskellige erfaringer og perspektiver er afgørende for at skabe innovative løsninger og bæredygtige samfund. Vi arbejder aktivt for at skabe et inkluderende og støttende arbejdsmiljø, hvor alle trives og kan realisere deres potentiale. Vi ved også, hvor vigtigt det er at opnå den rette balance i forhold til hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Derfor tilbyder vi hos Ramboll en høj grad af fleksibilitet til at tilpasse dit arbejde til din individuelle situation. Vi opfordrer alle kandidater uagtet baggrund til at ansøge. Vi hører gerne fra dig, hvis der er nogle tilpasninger, vi kan foretage i rekrutteringsprocessen for at gøre den mere behagelig for dig. Du kan kontakte os på [email protected] med sådanne forespørgsler.